
简介
Sekstenårige Cora er slave på en bomuldsplantage i Georgia. Hun lever i daglig angst og fornedrelse, men også med myten om sin mor Mabel, der flygtede og klarede den. Cora begiver sig ud på den dødsensfarlige flugt nordpå, men den fanatiske slavejæger, Ridgeway, som Mabel slap fra dengang, sætter nu alt ind på at fange hendes datter og smadre det netværk af mennesker, som hjælper de bortløbne.
På sin rejse nordpå må Cora ikke bare overliste Ridgeway og hans blodhunde, men også undgå alle de andre slavejægere, stikkere og lynchgrupper, der huserer på ruten.
Den underjordiske jernbane er en hårrejsende spændende roman om en ung kvindes næsten dyriske vilje til at overleve, og samtidig er det en banebrydende litterær præstation i sin beskrivelse af en af de mest brutale perioder i amerikansk historie.