blev færdig med at læse Zoi 🌕🌕🌕🌗🌑
Så fik jeg læst Jane Mondrups "Zoi" færdig, lige i tide for #FredagsBog.
Normalt, når jeg læser science fiction, går jeg efter den skarpe refleksion af nutiden. I Zoi kan jeg skimte flere af spørgsmålene jeg normalt fokuserer på - klimaændringer, sociale relationer, mødet med det fremmede (rumvæsner) - spøge i baggrunden.
Men i Zoi forbliver det at være skygger i baggrunden for følelsen af at være til og en personlig konflikt med sig selv som menneske. Absolut en sød historie, men for mig lidt en nagende fornemmelse af at sidde på to stole og på trods af at jeg gerne sidder på begge stole, så foretrækker jeg at sidde på en ad gangen.
Den nagende fornemmelse overskygger, den nagende medfølelse jeg burde side tilbage med for Amira.