Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.


Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.

"Min far er astronauten, der vender hjem i slutningen af Stanley Kubricks film Rumrejsen 2001. Han ser sig selv sidde i en stor seng, det ene øjeblik et barn, det næste en olding. Ansigtet gennem visiret i astronautdragten siger, hvor blev tiden af?"

Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om, hvad der sker, hvis hendes egen far dør omme på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen, som ringer til hende? Hele sit liv har hun været på lang afstand af en vigtig historie, som hun selv er en del af. Af skræk for, at fortiden skal gå til grunde i hendes egen hukommelse, går hun i gang med at skrive den bog om sin far, som hun altid har vidst, at hun skulle skrive. Det er historien om en far og en datter og om alt det, der adskiller dem, Atlanterhavet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden, der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os fuld af huller og fortrydelser.

Men faren er endnu levende, og datteren er fuld af vilje. I anden halvdel af bogen mødes de i hans fødeegn i en lille by i Texas. Kan hun gøre slægtens sted til sit eget? De lejer et lille hus på prærien. Sammen kører de rundt i en blafrende blikbil. De besøger slægtninge, døde som levende. Texas’ historie filtrer sig sammen med familiens. Der vokser et landskab frem. Tiden bliver langsom. De sidder i hver sin gyngestol på verandaen og ser himlen sortne til.

Lone Star er en roman om fædre og døtre og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Om alle de historier, som udgør et menneskeliv. Om at være levende og om at se og forstå – og elske alligevel.

I sit eksil i Brasilien skrev den jødiske forfatter Stefan Zweig i 1941, året før sit selvmord, sine erindringer, der i dag regnes for et hovedværk i europæisk litteratur.


Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegner Zweig et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til sin død. Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige.

Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains. I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske dannelseskultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vore dages EU-tid.

Stefan Zweig begik selvmord sammen med sin kone i 1942 i fortvivlelse over situationen i Europa. Verden af i går udkom posthumt samme år og foreligger nu i en ny, smuk oversættelse af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad og med forord af Peter Tudvad.

Pressen skriver:


»’Verden er i går’ er en stor forfatters hyldest til et Europa, der forsvandt. Og en påmindelse om
kulturens skrøbelighed, også i nutiden. «
****** – Søren Kassebeer, Berlingske Tidende


»Som menneskeligt dokument, som kunstnerisk formet historiefortælling, som sørgmodig forsvarstale for europæisk kultur har disse erindringer om verden af i går stadig levende interesse. Læsningen af den veltempererede oversættelse stimuleres af et grundigt og personligt engageret forord af Peter Tudvad.«
– Torben Brostrøm, Information

1913 - Die Geschichte eines ungeheuren Jahres

Virtuos entfaltet Florian Illies das Panorama eines unvergleichlichen Jahres, in dem unsere Gegenwart beginnt. In Literatur, Kunst und Musik werden die Extreme ausgereizt, als gäbe es kein Morgen. Proust sucht nach der verlorenen Zeit, Malewitsch malt ein Quadrat, Benn liebt Lasker-Schüler, Strawinsky feiert das Frühlingsopfer, Kirchner gibt der Metropole ein Gesicht, Kafka, Joyce und Musil trinken am selben Tag in Triest einen Cappuccino - und in München verkauft ein österreichischer Postkartenmaler namens Adolf Hitler seine biederen Stadtansichten. 1913: Anfang und Ende, Triumph und Melancholie verschmelzen, alles wird Kunst. Nach diesem Sommer ist nichts mehr, wie es war. Wie kein anderer erweckt der elegante Stilist Florian Illies mit leisem Humor den Zauber eines Schlüsselmoments der Kulturgeschichte zum Leben.

Farewell and a thousand percent! lød ønsket om en god profit fra den kinesiske købmand, da den sidste danske Kinafarer forlod Canton i 1834.

I de foregående hundrede år havde kæmpestore fregatter fast sejlet mellem Danmark og Kina for at bringe den eftertragtede te, porcelæn og silke til Europa og velstand til kongens riger.

Det Danske Asiatiske Kompagni, der havde monopol på handelen, var rammen om et kulturmøde og erhvervseventyr, der næppe siden er set mage til i danmarkshistorien. Vældige formuer blev tjent i kolonialismens tid og var med til at opbygge København og rigernes velstand samt binde netværk sammen på tværs af kloden.

Kinafarerne – Mellem kejserens Kina og kongens København fortæller historien om de mennesker i Danmark, Norge og Kina, der gjorde den globale handel mulig i sejlskibenes tid – om lange sørejser, skatte tjent og mistet, sorg og glæde og om fascinationen af den forunderlige kinesiske verden.

Mikkel Haslund blev journalist for at erobre de kvinder, der ventede for enden af en smuk sætning.

Men tiderne har lænket ham til net-redaktionen på et stort dagblad. Han er en forvirret, bedrevidende midaldrende mand, som er ved at blive kørt over af den tid, han lever i. Nettet har erobret hans elskede papiravis og fremtiden er overladt til redaktører, der tror at journalister skal skrive til flere platforme tre gange om dagen.

En dag trodser han sin unge kvindelige chef og rejser sig fra stolen for at rapportere fra virkeligheden. Her fyres små mænd af stærke kvinder for bagateller, ministre bringes til afgrundens rand og flygtningene invaderer Europa. Men det er et opgør, der får fatale konsekvenser, og det er ved at være deadline. For aviserne. For journalistikken. For ham selv.

Roman om et samfund, hvor alle har deres personlige Øje, en fremmed, der følger med i alt, hvad man laver. Hovedpersonen Sverre har engang for længe siden mødt sit livs kærlighed, Katri, som siden er forsvundet for ham. Men så en dag ser han den rigtige Katri, der i mellemtiden er blevet gift. En historie om at snyde systemet.

Den sofistikerede demokratiserede, avanceret orienterede superfremmelige Hassan bor i New York City og Berlin og London og København. Overalt falder han ind og forsvinder i mængden af hyper-globaliserede mennesker. Overalt hører han hjemme uden nogensinde at føle sig hjemme – overalt føler han sig omklamret, når han bliver modtaget med åbne arme.

En rablende morsom og tankevækkende debutroman af skuespilleren Hassan Preisler, hvis far er fra Pakistan og moren fra Bagsværd.

“Brun mands byrde” er en fanden-i-voldsk selvfiktion. Preisler skriver med sproglig virtuositet, sort humor og store følelser på spil.

«Amos Oz narra en Judas las grandes preguntas y conflictos de la historia y de la religión en Oriente Próximo».

Judas, el regreso de Amos Oz a la novela, género que no había frecuentado desde Una historia de amor y oscuridad, plantea una audaz y novedosa interpretación de la figura de Judas Iscariote en el contexto de una angustiosa y delicada historia de amor.   

En el invierno de 1959, el mundo del joven Shmuel Ash se viene abajo: su novia lo abandona, sus padres se arruinan y él se ve obligado a dejar sus estudios en la universidad. En ese momento desesperado, encuentra refugio y trabajo en una vieja casa de piedra de Jerusalén, donde deberá hacer compañía y conversar con un anciano inválido y sarcástico. A su llegada, una atractiva mujer llamada Atalia advertirá a Shmuel de que no se enamore de ella; ese ha sido el motivo de la expulsión de sus predecesores. En la aparente rutina que se crea en la casa, el tímido Shmuel siente una progresiva agitación causada, en parte, por el deseo y la curiosidad que Atalia le provoca. También retoma su investigación sobre la imagen de Jesús para los judíos, y la misteriosa y maldita figura de Judas Iscariote, la supuesta encarnación de la traición y la mezquindad, va absorbiéndole sin remedio.

Eva og Berthel kommer hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Det er midten af 60’erne, og både forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og farlige spændinger imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene. Hjemme på Grønland bor børnenes mor, Abelone. Hun var hushjælp hos Eva og Berthel, og omstændighederne tvang hende til at sende sine to mindste børn med deres nye familie til Danmark.Iben Mondrup skildrer klart og klogt livet i en familie, hvor børnene må kæmpe for sig selv og hinanden.

Sekstenårige Cora er slave på en bomuldsplantage i Georgia. Hun lever i daglig angst og fornedrelse, men også med myten om sin mor Mabel, der flygtede og klarede den. Cora begiver sig ud på den dødsensfarlige flugt nordpå, men den fanatiske slavejæger, Ridgeway, som Mabel slap fra dengang, sætter nu alt ind på at fange hendes datter og smadre det netværk af mennesker, som hjælper de bortløbne.

På sin rejse nordpå må Cora ikke bare overliste Ridgeway og hans blodhunde, men også undgå alle de andre slavejægere, stikkere og lynchgrupper, der huserer på ruten.

Den underjordiske jernbane er en hårrejsende spændende roman om en ung kvindes næsten dyriske vilje til at overleve, og samtidig er det en banebrydende litterær præstation i sin beskrivelse af en af de mest brutale perioder i amerikansk historie.

En ellevild, absurd og morsom roman om en familiefar i eksistentiel krise.

Doppler er en mand, der ikke bryder sig om nogen, og en dag mærker han, at han heller ikke bryder sig om sig selv. Han får nok af det hele og beslutter sig for at vende sin familie, job og venner ryggen og flytte ud i skoven. Væk fra trivielle spekulationer om nyt badeværelse og den evindelige kværnen fra sønnens videofilm. Nu vil han leve af det, han finder i skoven og kede sig så længe, at han bliver glad. Det var i hvert fald planen ...

Søren Pind trækker i Frie ord tråde fra 70'ernes kaos over frihedsrusen efter '89 ind over vreden over tårnenes fald i 2001 og helt ind i migrationens og populismens årti. Efter 30 år i dansk politik ses her hans personlige beretning, der både fortæller historierne fra det levede liv og analyserer de dybereliggende politiske bevægelser og de jordskælv, der har forandret verden i en hidtil uset hastighed. Fra ungdomspolitik på Bornholm til lokalpolitik i København til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister m.m. opridser Søren Pind et portræt af en dramatisk tid, der er vedkommende for enhver, der er optaget af Danmarks historie, og hvordan fremtiden tegner.

Satire over vanemenneskets afhængighed af den borgerlige tilværelses konvention og disciplin med embedsmandens kontortilværelse som eksempel.

Alt er data i Lone Hørslevs nye digtsamling, ikke bare tal og beregninger, men kroppen, følelserne, konkreterne: dette ar og denne duft af citron, skriften og selve KÆRLIGHEDEN. Data indtager sanserne, sætter sig i blikket og kuraterer vores virkelighed. Dagene er data er både opråb og et foruroligende perspektiv på vores samtid, men med Lone Hørslevs mesterlige sproglige gehør og vidunderlige musikalitet bevæger digtene sig organisk og associativt og peger hele tiden tilbage på det, der også bare kunne være i sin egen ret: den dejlige himmel her hen over Valby, forelskelsen, øjeblikket.


Nomineret til Politikens Litteraturpris 2018.


Pressen skriver:

»Alene titlen på Lone Hørslevs nye digtsamling gør mig lidt lykkelig: Dagene er data. RYTME OG RIM, ordleg og ordspil gør digtene til musik og giver tonen et strejf af humor.« 
– ***** Politiken


»Lone Hørslevs nye digtsamling udvikler sig originalt og intenst. Hørslev stiller sig utvetydigt på håbets og det menneskeliges side, men hendes digte danner samtidig vidnesbyrd om, i hvilken grad vi i dag som en art lydige internetfunktionærer bebor et rum, der for længst er invaderet, verbalt og oplevelsesmæssigt.«
– Information

»Et enormt vidnesbyrd fra et ganske almindeligt menneske, der, som alle os andre, er blevet stadigt mere indfiltret i teknologien.«
– ***** Jyllands-Posten


»Læseren rives med af energien og dynamikken i Lone Hørslevs tekster. Det er en musikalsk oplevelse, fint understøttet af Julie Nords billeder.«
– ***** Fyens Stiftstidende

'All roads used to lead to Rome. Today, they lead to Beijing.'

When The Silk Roads was published in 2015, it became an instant classic. A major reassessment of world history, it compelled us to look at the past from a different perspective. The New Silk Roads brings this story up to date, addressing the present and future of a world that is changing dramatically.

Following the Silk Roads eastwards, from Europe through to China, by way of Russia and the Middle East, The New Silk Roads provides a timely reminder that we live in a world that is profoundly interconnected. In an age of Brexit and Trump, the themes of isolation and fragmentation permeating the Western world stand in sharp contrast to events along the Silk Roads since 2015, where ties have been strengthened and mutual cooperation established.

With brilliant insight, Peter Frankopan takes a fresh look at the network of relationships being formed along the length and breadth of the Silk Roads today, assessing the global reverberations of these continual shifts in the centre of power - all too often absent from headlines in the West. This important - and ultimately hopeful - book asks us to reassess who we are and where we are in the world, illuminating the themes on which all our lives and livelihood depend.

Den største stund. Den bedste gave. Ordene var mange, og euforien stor ved Genforeningen i 1920. 56 år efter det forsmædelige nederlag i 1864 var det slut med at vente og længes. Sønderjylland kom igen hjem til Danmark. Og som det bedste havde sønderjyderne selv valgt, om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Folkenes selvbestemmelsesret og magt lå i tidsånden, og sønderjyderne kunne fejre, at de igen fik dansk konge, og at de nu var en del af en dansk nationalstat. Så måtte de leve med, at hertugdømmet Slesvig blev delt over på midten, og at den nye grænse skabte mindretal på begge sider.

Hans Schultz Hansen, forskningsleder ved Rigsarkivet, søger grænser og samhørighed i sin skildring af fortidens konflikter og nutidens fredelige forhold i det dansk-tyske grænseland.

The internationally acclaimed novel that limns a decades-long relationship between two Basque families torn asunder by the violent insurgency of the separatist movement ETA--arguably the most acclaimed and successful literary novel published in Spain in recent times.


Here is the story of two families in small-town Basque country, pitted against each other by the ideology and violence of the terrorist group ETA, from the unrelentingly grim 1980s to October 2011 when the group proclaimed an end to its savage insurgency. Erstwhile lifetime friends--especially the generation of parents on both sides--the two families become bitter enemies when a father of one is killed by ETA militants, among them one of the sons of the other family. Told through a succession of more than one hundred short sections devoted to a rich multiplicity of characters whose role in the story becomes clear as one reads. Homeland brilliantly unfolds in nonlinear fashion as it traces the consequences for the families of both the murder victim and the perpetrator. Aramburu alludes only obliquely to a historical matrix even as he focuses on the psychological complexity of his characters while building nearly unbearable narrative tension.

Udviklingen af „Riget i Midten” fra – for 40 år siden – at være et internationalt isoleret udviklingsland til nu at indtage en status som stormagt og globalt vækstlokomotiv er næsten gået for hurtigt. Det gælder også udviklingen i det kinesiske samfund, som efterhånden er blevet meget kompliceret og vanskelig for de kinesiske ledere at håndtere og kontrollere. Samtidig er Kina for alvor begyndt at markere sig også langt uden for Asien, ikke mindst med det enorme infrastrukturprojekt „Den Nye Silkevej”. Hvordan ser næste kapitel i landets historie ud?